Guide: Sådan henter du dine leads ud fra lead kampagner på Facebook

//Guide: Sådan henter du dine leads ud fra lead kampagner på Facebook

Har du nogensinde undret dig over, at når du opretter lead forms i dine lead kampagner, så spørger facebook ikke til en integration med din email service?

Hvis du har, god tanke! Hvis ikke, så var det godt du faldt over dette indlæg 🙂

Det forholder sig nemlig sådan, at facebook principielt er ligeglad med hvor dine leads skal hen; de gemmer dem helt selv. De bliver derfor opbevaret hos Facebook indtil du vælger at eksportere dem og uploade dem til din email service.

Så sidder du sikkert allerede og tænker “Nå for den! Men hvordan f****n får jeg hentet dem ud?” – det får du svar på her!

Navigér til din Facebook side

Til at starte med, skal du til business.facebook.com hvorfra du skal vælge at besøge din side – ikke din annonceadministrator!

Grunden til vi besøger det denne vej, er naturligvis at du er logget ind i ‘administrator’-mode fra start, og har privilegier til at administrere siden.

Billede af Facebook Business Manager oversigt, blurred

Besøg fanen “Publishing Tools”

Når du er på siden, kan du i toppen se en navigations menu for din side. Her skal du besøge fanen “Publishing Tools” – eller på dansk “udgiver værktøjer”.

Blurred billede af Publishing Tools menupunkt

 Find “Lead Ads Forms” i venstremenuen

På siden Publishing Tools, får du serveret en høj venstremenu med et stort udvalg af menupunkter. Lidt under midten, finder du overskriften “Lead Ads Forms”, som du klikker på.

Herfra får du følgende skærmbillede frem, hvor du kan se en opsummering af de forskellige forms du har oprettet. Det er også herfra det er muligt at downloade de leads du har ’scoret’!

Facebook lead ads forms library

Jeg vil anbefale at du downloader dem i et CSV format, da det typisk er dette format du skal bruge til at uploade til din email service som eksempelvis Mailchimp.

BONUS: Forbind til dit CRM

Nu nævnte jeg tidligere, at Facebook ikke selv spørger til integrationer – men den kan du heldigvis selv oprette, hvis du er lidt proaktiv 🙂

Når du følger guiden ovenfor, vil du på sidste skærmbillede (med Lead Ads Forms oversigten) også se en besked øverst, der giver dig mulighed for at forbinde med dit CRM.
Et sådant CRM kunne eksempelvis være Mailchimp, som vi selv bruger – men der findes et vælg af systemer som du kan forbinde til, og derved havner dine leads helt automatisk direkte i dit system – uden du skal løfte en finger!

By |2018-08-09T09:15:16+00:00august 9th, 2018|Categories: Facebook|0 Comments

About the Author:

Med akademisk baggrund i kommunikation, parret med en teknisk nysgerrighed har Martin en farlig blanding af viden indenfor både web-udvikling og online markedsføring. Martin ynder at bruge sin fritid på at læse, dyrke calisthenics og når der er tid til det: Sparke røv i League of Legends. Med til Growthor Media har Martin bragt indgående kendskab til Google – både AdWords (SEM) og organisk trafik (SEO) – samt erfaring i web-udvikling, på det seneste med fokus på WordPress platformen.

Leave A Comment