Google Optimering – Optimér din side mod Organisk placering på google

Den ultimative SEO Guide

I denne artikel vil vi tage et grundigt kig på Søgemaskineoptimering (SEO). Jeg vil vise hvordan du kan benytte viden herom, til at optimere dine sider mod organisk placering på Google.
Vi vil komme omkring både tekstlige, tekniske og mere ‘bløde’ facetter, som tilsammen vil give dig den nødvendige viden for at tage din SEO-viden til det næste niveau.

Denne artikel er altså henvendt til brugere som i forvejen har en nogenlunde forståelse for hvad SEO er, men som er klar til at gå et spadestik dybere.

Om ikke andet er denne artikel netop det; dyb.

At være bevidst om hvordan du optimerer sider for at ranke på Google kan være vigtig viden når du skriver blogindlæg som dette. Derudover er det også relevant viden til at optimere selv korte tekster, som f.eks. meta tekster, så Googles søgerobot får en idé om hvad indholdet på din side er.

Mange danske websites og netbutikker afhænger af betalte reklamer eller social media for at få trafik. Mens dette er fantastisk, og vi hos Growthor Media opfordrer til at man i sammenspil med SEO benytter betalt trafik, så koster reklamer konstant penge og indsats.
Det er en god idé at man også konstant er bevidst om SEO og løbende optimerer, men den største dele af arbejdet er up-front. Når først du ranker organisk, så kan du sælge på autopilot uden løbende omkostninger. Så længe du ikke bliver overhalet – så husk vedligeholdelsen 😉

Hent en kaffe, lås døren og find dig godt til rette… Det er på tide at tage et dybdegående kig på Googles Søgemaskine!

Når du er færdig med denne artikel bør du være i stand til at stå selvstændigt og tage dine egne beslutninger for din virksomheds SEO-strategi; samt måske implementere disse ændringer.

Igennem artiklen vil du finde sektioner der vil være fremhævet ligesom denne.
Der vil du finde emner, som jeg personligt ikke har fundet mange andre steder på nettet, og som derfor kan være ukendte emner.
Dette vil vi naturligvis gøre op med, da vi ligger ALT på bordet i denne ultimative SEO guide.
Disse sektioner kan betragtes som “viden for avancerede”.

Så, hvad er SEO?

SEO betyder Search Engine Optimization, eller på dansk: “Søgemaskineoptimering”.

Elegant fortalt er det den videnskabelige kunst at optimere sit omkring bestemte ord eller fraser for at rangere højere i søgeresultater, som Google. Dette deler sig op i både de elementer på dit website og udenfor dit website (mere om dette nedenfor).
Google benytter deres “PageRank” algoritme til at placere dit websites relevans ifht. den søgning der er blevet lavet. Denne er baseret på mere end 200 ranking faktorer, ud fra hvilke Googles søgerobot vurderer din side og giver den en placering. Hvad enten det er nr. 1 eller nr. 200.

Jeg skriver specifikt “videnskabelig kunst” her, fordi mens der er en teknisk videnskab så er der bestemt også et kreativt aspekt til det, der sætter user experience og design i fokus.

SEO er derfor at optimere frekvensen af organiske besøg. Det vil sige mennesker som finder dit site på en ‘organisk’ måde: Enten via links fra andre sider, men oftere når de søger på søgeord som er relevante for netop dit site.
Det er altså det modsatte af betalte besøg. Betalte besøg er typisk kendte fra AdWords (Google), hvor op til de 4 øverste links kan være reklamer, men også Facebook er kommet efter disse med deres annonce platform.
På Google adskiller vi de betalte annoncer, fra de organiske placeringer med den lille grønne kasse der skriver “Ad” eller på danske “Annonce”. Den ser således ud:

Søgeresultat for søgeterm Cafe croissanten

 

Inden vi fortsætter, vil jeg blot understrege at Google har ét primært formål med deres søgemaskine:

At servere det mest relevante indhold til sine brugere.

Det er på baggrund af dén ideologi at Google har skabt de mange ranking faktorer; det er simpelthen i brugernes bedste interesse.

Og hvordan gør man så det?

  • Få folk til at tale om dig – og gerne linke til dig.
  • Skriv de bedste svar til flest mulige spørgsmål omkring ‘emnet’
  • Benyt billeder, video eller eksempler til bedre at illustrere dine pointer
  • Ikke mindst forbedre brugeroplevelsen ved at levere et intuitivt interface, en god mobiloplevelse samt et hurtigt site

Når man ved dét, og husker at holde det i baghovedet, så vil mange af de øvrige ting nemlig give mening.

Elementer i SEO

Når man taler om SEO, deler man det ofte op i to kategorier. Det vil vi også gøre her. De hedder hhv.:
On-page SEO og Off-page SEO.

Jeg har i denne artikel forsøgt at rangere elementerne i den rækkefølge de har indflydelse på pagerank algoritmen. Algoritmen er dog ikke bygget kronologisk op som denne artikel er nødt til at være det. Derfor vil der naturligvis få undtagelser. Eksempelvis er “backlinks” lige så værdifuldt som Content, omend det blot er to forskellige ‘paradigmer’ vi opererer i, nemlig on- og off-page SEO.

Når det er sagt er her en liste over elementer, som er kendetegnet i de to kategorier:

On-page SEO

Alt det som foregår PÅ dit website, som du har fuld kontrol over:

  • Keyword analyse (søgeordsanalyse)
  • Meta Tekster
    • Titel (Meta-title)
    • Meta beskrivelse
    • Meta keywords (nøgleord)
  • Content
    • Kvalitet
    • Friskt content
    • Nøgleord i brødteksten
    • Længde
  • Google Rich Snippets – Schema.org
  • Domæne styrke
  • Intern linking
  • Ekstern linking
    • Hvad er et follow
  • Footer links: Udgående vs. interne
  • Billeder
    • Alt-tekster
    • Billed-navne
  • Læsevenlige URL’er
  • H1 overskrift: Dette er et krav på alle sider
  • Øvrige H-tags (1-6)
  • 404 Sider
    • Brugervenlige 404-sider
    • Mindsket antal af 404-sider
    • Redirects
  • Mobil-venligt site
  • Pagespeed Optimering
  • Website design (ja, det er en faktor!)
  • SSL Certifikat
  • Video – Må ikke autospille, især på mobil devices
  • Kobling med Search Console

Off-page SEO

Alt det som IKKE foregår på dit website, men som du stadig kan tage en vis kontrol over:

  • Backlinking
  • Sociale medier (I særdeleshed Google+)

De kvikke vil bemærke at “On-page SEO” er en langt større kategori, end sit modstykke “Off-page SEO”. Det skyldes naturligvis at vi har langt mere kontrol over de elementer som er PÅ vores site.
Det skal dog ikke fjerne fokus fra de elementer vi har i Off-page SEO kategorien, da især en sund backlink struktur er noget af det mest effektfulde man kan gøre for at placere sig bedre organisk.

Yderligere tales der om “Blackhat SEO” og “Whitehat SEO” – to termer jeg gerne vil forklare, så du ved hvad det handler om, skulle du støde på dem. Jeg vil dog ikke benytte dem ret meget i artiklen.

Blackhat SEO er et udtryk for aggressiv SEO i den forstand, at det er optimeret – ofte over optimeret – i høj grad mod de tekniske aspekter fra før. Dette er helt uden at tage højde for de mere menneskelige aspekter såsom brugeroplevelsen. Der fokuseres ofte på “maskinen bag” og ikke på at skrive indholdet til de mennesker, der skal læse det. Det betyder at sådanne strategier ofte giver bagslag og nedrangerer sitet i stedet.
Ydermere så er Blackhat også en strategi, der minder meget om “get rich quick schemes”, hvilket bliver slået ned på af Google. Måske ikke i dag eller i morgen, men med garanti på et tidspunkt.

Grunden til at det bliver slået ned på af Google, er naturligvis at det ikke er i overensstemmelse med deres guidelines. Det er altså ikke fordi at de hader nogen, men fordi de laver opdateringer til deres pagerank algoritme, som de vurderer tjener brugeren bedst muligt. Herfra bliver man placeret, alt efter hvor besøgt siden er, i overensstemmelse med guidelines.

Whitehat SEO er det modsatte: langsomme ‘sunde’ strategier som sigter mod et langsigtet resultat.
I denne artikel, og hos Growthor Media generelt, arbejdes der udelukkende med Whitehat SEO.

Faktorer til ranking:

Nu hvor vi er blevet introduceret for de forskellige elementer i søgemaskineoptimering, kan det være relevant at kigge hvilke faktorer Google bruger til at rangere sites. Derudover at se hvor tungt de forskellige faktorer vejer.

SEO Ranking faktorer af SEMrush

SEO Ranking faktorer af SEMrush

  • Antal besøgende
  • Tid på sitet
  • Antal sider per besøg
  • Bounce rate “Afvisningsrate”: Hvor mange besøger kun én side, før de forlader sitet?
  • Artiklens længde og dybde
  • Sikkerhedsprotokol: SSL

Det har i lang tid været udbredt, at On-page SEO har betydet mere end Off-page SEO. Denne undersøgelse (som du kan finde link til her: https://www.semrush.com/ranking-factors/), lavet af semrush.com tidligere i 2017, viser at noget man tidligere antog for at have en lav indflydelse, faktisk har en høj indflydelse: Website besøgende.

Det er en stor del af grunden til at jeg, især for nye websites, anbefaler at man benytter en betalingskanal (såsom AdWords) samt en effektiv søgeoptimerings-strategi, for at få det optimale resultat.
Du kan læse mere om vores generelle tilgang til at skaffe trafik  her: https://growthor.dk/niveau-2-besoegende/

 

I dybde med de forskellige elementer

Søgeordsanalyse

Vi starter med dette punkt, fordi nøgleordanalyse netop starter FØR man overhovedet begynder at skrive sin artikel (eller opretter produkt, hvis det er en webshop) .
I stedet laves en undersøgelse af, hvilke søgetermer man med sandsynlighed vil konkurrere på.
Er man et nyt site, kan det altså være en idé at benytte unikke og nye nøgleord, gerne såkaldte “long-tail keywords”.

Uden at gå for meget i dybden med hvordan man laver en sådan analyse her, så er kunsten i det at man vejer sværhedsgraden imod søgevolumen. Med andre ord handler det om at finde en balance mellem hvor svært noget er at konkurrere på og hvor mange mennesker der søger på det.
Det kan selvfølgelig ikke svare sig at rangere helt vildt højt på søgeord som har beskedne 8 årlige søgninger. Det kan altså også blive FOR specifikt.

Jeg vil ikke gå i dybden med søgeordsanalyse her, men i stedet henvise til en artikel jeg også har skrevet lige her: Sådan laver du søgeordsanalyse

Meta tekster

Titel (Meta-titel)

Titlen på sitet – ofte også kendt som meta-titel – er den overskrift som du finder i browserens fanehoved og fortæller søgerobotten, hvad der befinder sig på den pågældende side.
Denne SKAL være unik for alle sider på dit website. En god idé er ofte også at lade alle sider indeholde dit brand-navn, i forlængelse af side-titlen. Det gør vi selv, hvor du kan se at alle sidetitler har endelsen “- Growthor Media”.

Meta-titlen er også den tekst der markerer overskriften på Googles søgeresultatside, når man finder siden der. Derfor er det også vigtigt at man skriver noget indbydende, så folk får lyst til at besøge siden. Her er altså tale om en optimering mod menneskelige øjne, fremfor robottens.

Bonus Info: Site Search

Hvis du er nysgerrig efter at se hvordan dine meta-titler ser ud idag kan du lave en såkaldt “site search” på google.
Det gøres ved at du går på google og skriver “site:ditdomæne.dk” ← bemærk at der ikke er mellemrum. Du får nu en søgning på alle sider på dit domæne, med meta-titler og beskrivelser.

Meta Beskrivelse

Meta beskrivelser optræder ligesom meta titler også på Googles resultatside. Meta beskrivelsen kan være lidt sjov idet at den egentlig ikke har nogen impact ifht. Googles søgerobot. Det er rigtigt: Siden 2009 har meta beskrivelsen ikke haft nogen indflydelse på din rangering. Det betyder at feltet fungerer som en teaser, til at gøre potentielle besøgende nysgerrige, efter hvad din side måtte indeholde.
Desværre kan du godt straffes for dårlige meta beskrivelser, igennem det der kaldes duplicate content. Det er en fejl, der opstår ved at du bruger den nøjagtigt (eller næsten nøjagtigt) samme tekst, flere steder på dit site. Heldigvis vejer denne straf ikke særlig tungt.

Her er en illustration der viser hvordan de ser ud på resultatsiden:

Meta-beskrivelser på søgeresultatsiden

Optimal længde

Der er mange der taler om en ‘optimalt længde’ når man skriver meta beskrivelser. Teknisk set kan dine tekster have en hvilken som helst længde. Dog forkorter søgemaskinen alle resultater der overstiger 160 karakter. Mit råd til dig vil være at holde dine meta beskrivelser lange nok til at de er tilpas beskrivende, men også kortere end de 160 karakterer. Om det er 80 eller 140, spiller ikke en stor rolle.
Bemærk også at du kan være ude for at ramme færre end 160 karakterer, hvis du benytter meget ‘bredde’ karakterer som ‘w’ eller ‘m’ – hvor et ‘i’ er meget smallere.

Læs mere om meta beskrivelser hos Moz lige her: https://moz.com/learn/seo/meta-description

Meta Keywords

Meta keywords – nøgleord – er et emne man kan udfylde for at fortælle søgerobotten hvilke søgetermer man forsøger at målrette sin side imod.
Her vil man typisk genbruge nogle af de søgeord man har brugt i sin meta beskrivelse og sin meta titel. Disse er dog ikke synlige nogen steder. Der er altså tale om en bagvedliggende tekst, som kun søgerobotten kan finde.

Bonus Info: Nøgleord

Imod al logik og forventning forholder det sig – siden 2016 – sådan at normen er, IKKE at udfylde dette felt.
Grunden skal findes i, at søgerobotten læser alt tekst-indhold inkl. dette felt, hvorfor det kan være med til at bidrage til over optimering.
Google vurderer simpelthen at man forsøger at snyde sig til højere placering ved at bruge dette felt. Derfor er det bedst helt at undgå dette, da den smule man kan vinde, ikke er risikoen værd.

Ofte vil man, på sider med meget tekst, sagtens kunne slippe afsted med dette. Der findes ikke nogen tommelfingerregel for hvor grænsen går, så jeg anbefaler stadig at du undlader at udfylde dette felt.

Indhold

Kvalitet

Den allervigtigste faktor på SEO er stadig kvaliteten af dit indhold. Hvis ikke det er i orden, så forsvinder dine besøgende – selvfølgelig – igen. Husker du hvad jeg nævnte med ikke at overoptimere mod de tekniske facetter, men også gøre det menneske-venligt? Det er nøjagtigt på grund af ting som denne faktor.

Jeg tror at de fleste kan klare at skrive side op og side ned fyldt med deres relevante søgeord, uden at det giver nogen form for værdi eller letlæselighed hos de besøgende. Netop dén type sider er det vi skal prøve undgå, og i stedet skrive kvalitative indlæg. Ligesom jeg har forsøgt på med denne guide – men kun du ved om jeg har ramt rigtigt 🙂

Nøgleord i brødteksten

Dette har hidtil været den ranking faktor, som man troede på var den mest afgørende for den organiske placering. Derfor er der historisk lagt stort fokus på at genbruge nøgleord igennem sine tekster.

Mens dette stadig er en god idé, kan vi se fra undersøgelsen tidligere i indlægget, så har det ikke så stor indflydelse som tidligere antaget.
Jeg nævnte tidligere over optimering ifm. meta keywords, og det er også et problem her. Hvis man begynder at fylde så mange nøgleord i sin tekst, at den mister flowet og læsbarheden, så bliver man straffet af Google for brugen af disse nøgleord – i stedet for at blive belønnet.

Derfor er tommelfingerreglen vigtigere end nogensinde: Skriv din tekst som du ville og hvis det passer naturligt ind, så benyt gerne nøgleord. Ellers; lad være.

Indholdets længde

Der ligger også værdi i at have lange tekster. Det er forskellige grunde, som endnu ikke er helt klare for os dødelige. Personligt tror jeg det primært har noget med besøgstid at gøre, og hvis man kan holde brugeren på sitet længere tid, så er det åbenlyst at den pågældende side er relevant for sine søgetermer.

Det er ikke en hemmelighed at besøgstid ER en faktor for din page rank. Det er meget simpelt, mere tid = mere relevans. Det er i hvert fald OK at antage. Men om der er andre skjulte faktorer med lange tekster, vides endnu ikke.

Der findes en masse pseudo-videnskab hvor man forsøger at klarlægge nøjagtigt hvor mange ord der skal til for at skrive ‘den bedste SEO artikel’. Det er ikke noget der har min interesse for jeg tror 110% at man skal gå efter kvaliteten. Dog vil jeg afsløre at de bud der arbejds med nogle steder hedder 300 ord, mens det andet populære bud hedder 600-700 ord. På det seneste har jeg også hørt 2000 ord, så som du kan høre er der ikke nogen klare regler.

Bonus Info: Friskt Indhold

Puha. Sikke en mundfuld! Trænger du til en tisse-pause? Nu er godt tidspunkt, for efter en ordentligt håndfuld af tekniske elementer, tager vi en som er simpel af natur.

Det er nemlig sådan at mange ofte overseer værdien af “friskt indhold”. Udtrykket dækker egentlig blot over at man regelmæssigt laver nyt indhold på sit website. Det kunne være en ny artikel, et nyt indlæg, en større rettelse, eller noget helt andet.

Hver gang man gør dette fortæller man nemlig Google “Hey, vi findes stadig og vi er aktive!” og det belønnes.
Når Google forsøger at servere relevant indhold for sine brugere, er der ikke meget overraskelse i at en artikel fra 2017 formentligt er mere aktuel end en artikel fra 2012.

Desuden, bør friskt indhold forekomme som en naturlig del af enhver SEO strategi. Især hvis der fokuseres på content marketing (som jeg elsker!)

Google Rich Snippets – Schema.org

Google Rich Snippets, også kaldet Strukturerede Data, er nok bedst forklaret med et eksempel. Lad mig gøre det rigtigt nemt og gøre det visuelt:

Google Rich Snippets

Google Rich Snippets er ofte kendetegnet med ’stjernerne’ på organiske søgeresultater

Ved en søgning på Growthor Media på google bliver vi præsenteret for en række resultater, men de er to i billedet ovenfor der er spændende. Det første har IKKE strukturerede data – det har link nummer to.

Bemærker du de 5 stjerne og bedømmelsen? Ovenstående er fra vores Facebookside hvor vi har fået 5 stjerner. Facebook har implementeret Schema code – det er måden man skaber et rich snippet – således at der optræder ekstra information på søgeresultatsiden i form af stjernerne.

Et rich snippet er blot et ‘opgraderet’ organisk resultat, hvor der optræder mere information end sædvanligt. Der findes nogle bestemte kategorier for hvilke typer strukturerede data der er tilladt. Den mest brugte er ‘review’, som også er den du ser i eksemplet ovenover.

Disse er rigtigt gode, fordi de skaber sikkerhed og trust hos dine besøgende, lidt ligesom SSL certifikatet gør det (mere om dette længere nede). Derudover er de i 2017 blevet en del af Googles søgealgoritme, så hvis du vil højere op i resultaterne er der altså tale om lavthængende frugter der er lige til at plukke!

Google har desuden deres eget værktøj som du – ganske gratis – kan benytte til at teste om din schema code er opsat korrekt! Det finder ud lige her: Google Structured Data testing tool

Domæne styrke

Domæne styrke er et todelt fænomen, hvor mange normalt kommer til at bevæge snakken over i domæne autoritet, så vil jeg her fokusere udelukkende på styrken af domæne navnet.

For at give lidt kontekst så har én af vores kunder købt domænet cafecroissanten.dk til sin café “croissanten”, fremfor sit andet navn croissanten.dk . Det handler i høj grad om at sætte sig ind i hvad ens kunder søger på, og kan man få et domænenavn som ligger tættere på det søgeterm der bliver brugt, så vil man også stå stærkere.

Så hvis du er ude efter at få større domæne styrke, så find et ultra-relevant søgeord for din virksomhed, og køb dét domæne.

Domæne Autoritet

For kort at nævne domæne autoritet, så er det en vejning af hvor autoritært dit domæne er. Det er ofte en faktor når der tales backlinks og off-page SEO.
Siger det dig ingenting? Nej? Så lad mig prøve med et eksempel.

Lad os sige du netop har købt domænet kaffe.dk og skriver 30 artikler. De dukker ikke på Google (endnu) fordi at wikipedia ligger ovenover. Hvad sker der her? Du har jo et stærkt domænenavn, og du har friskt content! Det er også rigtigt, men her sætter domæne autoritet en kæp i hjulet.

Du kender det i virkeligheden godt. De gamle, autoritære websites, bliver altid vist først, næsten uanset hvor lidt den pågældende artikel bliver vist. Websites som historisk har bevist sit værd, ved konstant at tiltrække besøgende, får høj autoritet.
Teknisk er det en selvstændig score, lidt ligesom Page Rank, fra 0-100 hvor højere er bedre. Det er altså grunden til at gamle (og autoritære) websites med et knap-så relevant domænenavn kan poste en artikel og alligevel blive vist højere end dit hyperrelevante domænenavn kaffe.dk

Du kan hæve din domæneautoritet ved at linke til relevante sider, indenfor din branche, ligesom det hjælper ultra meget at få links fra sider som allerede er autoritære.
Desværre kan du altså også miste autoritet hvis en masse spamsider linker til dig og forsøger at kvæle dit site. Men mere om det i backlink sektionen!

For nu, vil jeg blot linke to værktøjer du kan benytte til at tjekke din domæne autoritet:

Værktøj fra Moz: https://moz.com/researchtools/ose/

Værktøj fra SEO Review Tools: http://www.seoreviewtools.com/website-authority-checker/

Ønsker du i øvrigt at lære endnu mere, så se artiklen her: https://moz.com/learn/seo/domain-authority

Intern linking

Interne links er et udtryk for de links man har på sit eget site, siderne imellem. Hertil kan man til dels medregne links i menuen, samt i footeren, men det er også vigtigt at man har links til andre sider i sine brødtekster.
Et godt eksempel er denne artikel, hvor jeg igennem den har linket til andre sider på vores eget website for at give mere uddybende information om et emne.

Google belønner en god intern linkstruktur, men straffer os samtidigt hvis vi glemmer sider. Det vil sige at hvis du har sider på dit website som ikke aktivt linkes til, så går det ud over hele domænet, omend ikke i katastrofal grad.

Bonus Info: Anker tekst

Når du strukturerer dine links er det vigtigt at “anker-teksten” – det vil sige den synlige tekst for linket – er kortfattet og præcist ift. den landingsside det peger på.
For at kendetegnet anker-teksten findes der flere typer af anker-tekst:
Eksakt match: Hvis anker-teksten er identisk med side-titlen på landingssiden
Delvis match: Når anker-teksten er delvist identisk med side-titlen på landingssiden
Branded: Når man benytter brandname som anker-tekst. Det kunne være “Growthor Media” til en side på dette website.
Nøgent link: Når URL’en til forsiden benyttes til at linke til en sub-side på et givent domæne
Generisk: Når en generisk sætning eller tekst benyttes. Den helt klassiske er “klik her”.
Billeder: På billeder benyttes billedets “alt-tekst”. Derfor er disse vigtige!

Ekstern linking – Backlinking

Eksterne links er et udtryk for, når du linker fra dit website til et andet website. Det er sådan set meget simpelt. Det bliver dog en anelse kompliceret når vi tænker på hvornår du skal linke, hvilken type anker-tekst du skal bruge, samt hvilken type follow du skal bruge.

Som udgangspunkt er det altid en god idé kun at linke til sider der er relateret til det emne du behandler, på den side du linker FRA. Det vil sige, hvis jeg fra denne side linkede til en side om øl-smagning, ville Google vurdere at jeg bruger beskidte kneb for at hæve placering for både min egen, og ølsmagningens side.
Havde jeg derimod linket til en side med ekspertviden om netop dette emne, så ville det være helt i orden.

Udtrykket backlinking er blot et udtryk for indgående links, der kommer udefra.

Derudover er Googles robot også blevet så intelligent, at hvis to (eller tre!) sites linker til hinanden, så reduceres effekten af dette link markant.

Hvilken type ‘follow’ dit link skal  have

Der findes dog en undtagelse til førnævnte tommerlfingerregel, og det er nemlig den type “follow” man vælger at benytte.
Vælger du at linke til en ekstern side hvor der ikke er sammenhæng mellem indholdet, så forværres værdien (og derved Google placeringen) af begge sider. Men man kan så opsætte et nofollow på dette link, hvilket betyder at man instruerer søgerobotterne til ikke at “følge efter” dette link. Det bliver derfor ikke regnet med i SEO-værdien. Med andre ord, så vil linket ikke påvirke din eller det eksterne sites værdi.

Kun i tilfælde hvor du har ekstremt mange eksterne links og de alle er nofollow, så vil Google mistænke dig for at være et spam-site. Så brug dem med omtanke 🙂

Det skal også siges at links som udgangspunkt er “follow”, uden at du foretager dig noget. Det kan være rart at vide, at du kun skal foretage dig noget i tilfælde hvor du skal bruge nofollow.

Grunden til at man straffes og belønnes for eksterne links er, at de er med til at bestemme kontekst. De kan være med til at give robotten en god idé om hvad vores site handler om, baseret på de eksterne sider vi linker til.
Det betyder også at hvis vi linker til alle mulige sider i øst og vest i et håb om at fortælle Google at vores site har ‘lidt af hvert’, så kan det få negative konsekvenser da vi ikke kan rangeres højt som ekspert på nogen områder.

Footer links: Interne og eksterne

I footeren er det meget almindeligt at man linker til forskellige artikler både på eget site, men også eksterne sites.
Du kender det sikkert godt, et link til et sitemap, et link til en kontakt side og måske et par eksterne link, heriblandt ét til de som har lavet dit website.

Men hvordan skal man egentlig gribe det an?
Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at skal man overhovedet have links i sin footer, så skal de IKKE være identiske med links i sin hovedmenu, men gerne linke til “meta”-emner, som man som bruger vil forvente at finde her.
Det kan være: social media, kontakt side, “om os” og mange andre. Der findes mange muligheder.

Det er selvfølgelig OK med en smule overlap, især som dit site vokser og din navigation bliver mere kompleks.

Bonus Info

Som om det ikke allerede er besværligt nok så er der faktisk flere regler omkring links i footeren.

Det kan nemlig være en rigtig dårlig idé at linke til eksterne sites herfra. Google vil i nogle tilfælde vurdere det som en “undskyldning”, for ikke at kunne finde en mere relevant placering til disse links.

MEN, man kan dog godt slippe afsted med at gøre det alligevel, så skal man blot huske at lave linket “nofollow”. Det er ikke et krav, men jeg vil anbefale at du gør det. Især hvis den side du linker til, ikke specifikt har samme type indhold som dit eget website.

Det kunne være hvis man linker til noget lov-praktisk omkring EU-regler, cookies eller nye GDPR lovgivning, på et andet site.

 

Billeder

Vi trækker lige vejret en gang mere og hopper videre til noget som de fleste kan være med på: Billeder.

Billeder er en vigtig del af enhver side, og selvom søgerobotten ikke kan “se” indholdet af et billede, så kan den tolke indholdet ud fra konteksten. Desuden så lægges der vægt på, at der er billeder på dit site overhovedet.

Konteksten vil i dette tilfælde være sidens øvrige tekst, billedets navn, samt billedets alt-tekst.
Den første er åbenlys og kommer af sig selv, da man kun lægger relevante billeder på en side. Men de sidste to kræver måske lidt forklaring.

Alt-tekster

Jeg hører dig Martin, men hvad er alt-tekster egentlig?
Det skal forstås som “Alternativ tekst” og bliver víst i stedet for billedet såfremt at browseren møder problemer, og ikke kan vise billedet.

Alt tekster er noget man indtaster i kildekoden. Dog er der i mange CMS’er, såsom WordPress, et felt til disse.

Den moderne brug af alt-tekster er dog at fortælle diverse søgerobotter, hvad billedet ‘handler om’, da maskiner, desværre, endnu ikke kan se billeder.

Bonus Info: Billednavne

Dette er endnu en overset facet af billeder på websites. Faktisk er det helt vildt vigtigt at billeder i sig selv er navngivet korrekt, da navnet – i sammenspil med alt-teksten – fortæller søgerobotterne hvad billedet handler om.

Lad os sige at Magnus har en personlig blog, hvorpå han har et billede af sig selv.

Magnus er naturligvis nysgerrig efter at søge optimere. Her er det vigtigt at billedet ikke hedder “DC861.jpeg”, men at Magnus i stedet husker at omdøbe det. Det kunne være til noget relevant såsom “Magnus.jpeg” eller “Billede af Magnus.jpeg”.

 

Læsevenlige URL’er

Denne her er efterhånden noget man ikke skal tænke over, især ikke nu hvor CMS’er såsom WordPress er blevet så populære. Det kan dog være rart at vide hvad det egentlig betyder.

Har du nogenside været på et website hvor der i adresselinjen står “http://website.com/index.html”?

Dette betragtes ikke som læsevenligt af to grunde:
“Index” vil (næsten) altid være navnet på den fil der indeholder koden på sitet, så det ved vi egentlig godt.
“.html” er ikke noget slutbrugeren kan bruge til noget. Det fortæller hvilken filtype der er gemt, og kan faktisk være brugbar viden for hackere.
På moderne websites ser man gerne at forsiden blot hedder domænenavn. Den praksis følger vi på Growthor, hvor vores forside blot hedder https://growthor.dk

Dette er især relevant for undersider på sitet, at der ikke er en uendelig række af skråstreger, men at siderne har et relevant navn.
Det kunne være https://growthor.dk/google-optimering-seo-guide/ i stedet for “https://growthor.dk/artikler/seo/3.html”.

Ofte vil flere skråstreger blot betyde at man går et stik dybere i at kategorisere sit indhold. Det er der ikke noget galt i, især ikke for store sites med meget indhold. Men det er aldrig umuligt at lave det om, så har du få sider, så hold det simpelt 🙂

H1-overskrifter

H1 artiklen er et simpelt HTML-tag som er designet til at udgøre “overskriften”. Det er derfor vigtigt at du har én (og kun én!) af disse på hver side, som indeholder titlen for hvad den pågældende side handler om.

Rigtigt mange benytter gentagne H1 tags, eller for den sags skyld øvrige H-tags (som uddybes i næste afsnit) fordi det “har den rigtige størrelse”.
Det må man ikke gøre, da søgerobotterne er ligeglad med det visuelle layout. De kigger ikke på hvordan du har fået noget til at ligne en overskrift.

Brug i stedet de korrekte H-tags og brug derefter CSS til at style dem som du vil have dem til at se ud. De er ikke fastlåste i størrelse og udtryk, men kan tilpasses.
Bemærk at de godt kan styles på enkeltbasis og at udseendet ikke behøver være alment gældende for alle H1-tags.

Øvrige H-tags (2-6)

Under H1-tagget får man selvfølgelig brug for underoverskrifter, og her kommer de øvrige H-tags i brug.
Det er vigtigt at man benytter dem i rækkefølge, da disse H tags er det eneste som søgerobotterne har at pejle efter, når de skal vurdere om man har indekseret sit indhold ordentligt.

Forestil dig et hierarki hvor man i toppen har H1. Herefter vil man placerer H2 tags, herefter H3 osv.

Du har selvfølgelig også under-overskrifter, så går du et trin “ned” ad hierarkiet, men når du så skifter emne vil du altså bevæge dig et trin “op” igen, og gå tilbage til den forhenværende type H-tag.

Det lød måske forvirrende men det er egentlig meget simpelt:
Lad os tage et eksempel hvor en side handler om bøger. Her kunne nogle underemner være: hardback og softback. Så kunne man have personlig udvikling, filosofi og politik i begge underkategorier.
Under politik kunne man så have indenrigs- og udenrigspolitik.

Så ville sitet struktureres således:

Visuel struktur af H-tag formatering

 

Er du nysgerrig after at vide endnu mere om H-tag-struktur (og øvrige semantiske HTML tags) så læs denne artikel:

https://www.semrush.com/blog/best-practices-in-semantic-html5-for-content-writers/

 

404 sider

Brugervenlige 404-sider

Når en bruger lander på en adresse på dit site der er blevet flyttet, eller måske bare blevet slettet, så får de i stedet en “404-side”. Navnet 404-side kommer fra den type HTTP-kode serveren (websitet) returnerer, for at fortælle browseren hvad indholdet er.
404 svarkoden betyder, som du nok allerede ved, at “siden findes ikke”.

Det er vigtigt at designe din egen 404-side og instruere din webserver om at servere denne når en bruger lander på en side der ikke findes.
Man benytter tilpassede 404 sider for at gøre sitet mere brugervenligt, i stedet for at returnere en blank side.

Foruden at det er 100 gange mere behageligt for den besøgende, så sender det også et skjult signal til Googles søgerobot om at man bekymrer sig om sine brugere.

Mindsk antallet af 404-sider

I forlængelse af brugervenlige 404-sider er det, ikke overraskende, også vigtigt at man mindsker antallet af 404-sider.
Bemærk at en bruger altid vil kunne fremprovokere en 404-side hvis de ønsker det, ved at indtaste volapyk i browseren. Det kunne f.eks. være “https://growthor.dk/2389427893fhiwefhwuhfwe302842”.
Dette kan man aldrig undgå! Og det er netop derfor det er vigtigt, at 404-siden er brugervenlig når den endelig dukker frem.

Men hvordan mindsker jeg så antallet af 404 sider? Jeg kan jo ikke forhindre brugere i at gøre det!

Nej, det kan du have ret i. Grunden er faktisk en helt anden. Som dit site vokser, vil du måske opleve at du sletter, eller flytter, noget indhold på sit site. Du glemmer bare at tænke over at der stadig findes links “ude på nettet” til det flyttede indhold. I så fald vil disse links ikke længere virke. Og det er her du bør være interesseret i at reducere mængden af 404 sider.

Måden at håndtere dette på er ved at oprette hhv. 301- og 303-redirects.

Redirects

Redirects er blot det engelske term for “viderestilling” og er et begreb i den vidunderlige verden af teknisk SEO.
Viderestilling er, i al sin enkelthed, når man ønsker at pege én URL videre til en anden URL.

Tallene – f.eks. 301 og 303 – er igen udtryk for serverens svarkode til din browser. De betyder egentlig begge det samme: “Indhold flyttet permanent”. Dog er de forskellige i teknisk natur i hvordan webserveren håndterer den forespørgsel.

Men brugeren vil opleve det samme: At blive viderestillet til en ny side. Derfor er det vigtigt når søgerobotterne prøver at forstå hvorfor denne viderestilling er oprettet at du benytter den rigtige type af viderestilling, i den rigtige situation.

301 er en permanent viderestilling som bruges i de fleste tilfælde. Ofte er 301 den bedste type viderestilling med SEO-hensyn, da den også inddrager værdien for de links der allerede peger på den gamle adresse.

Du kan læse mere om redirects her (bemærket at linket linker til engelsk site): https://blog.hubspot.com/blog/tabid/6307/bid/7430/what-is-a-301-redirect-and-why-should-you-care.aspx

Mobilvenligt site

Vi hopper tilbage til det tekniske, så lad os kigge lidt på hvad det vil sige at have et mobilvenligt site.
Ligesom søgerobotterne prøver at forstå dit websites design, så kigger de også på om dit website er mobilvenligt.
Dette er en enormt vigtig ranking faktor og har været det siden 2015, hvorfor det nu er vigtigtere end nogensinde at få gjort dit site mobilvenligt.

For at teste hvordan dit site ser ud fra en mobilenhed kan du enten besøge det fra en mobiltelefon, eller benytte browserens udviklerværktøj til at emulere en telefon.
Det gør du ved at åbne et website, og trykke på F12 (i Google Chrome, på Windows. Her kommer en menu frem i bunden eller siden af dit browservindue. I menuen på det nye vindue i browseren klikker du på “Toggle device” knappen (den der ligner en tablet og en mobiltelefon).

Alternativt kan du højreklikke med musen og vælge “Inspect” (undersøg, på dansk).

Herfra kan du på din computer, se hvordan sitet ser ud fra en mobilenhed. Ganske nyttigt!

Pagespeed Optimering

Lige i hælene på websitets design kommer en tæt beslægtning: Pagespeed optimering.

Pagespeed optimering går i alt enkelthed ud på at man optimerer en lang række faktorer for at nedsætte load tiden på sitet.
Det har ikke kun en organisk effekt; det er de færreste der bliver på et langsomt site ret længe, men har også betydning for søgerobotterne.

Man kan tage fat på en hel masse ting for at optimere sin sides hastighed lige fra simple ting som at reducere billedstørrelse, til mere tekniske ting som at reducere antallet af kald til eksterne scripts. Vi oplever ofte at én (hvis ikke flere) af de følgende faktorer, er de primære syndere:

  1. Billeder er enormt store og fylder for meget. For at løse dette anbefaler jeg at du reducerer pixelstørrelsen på de billeder du får af din fotograf. Ingen har brug for et billede på 3mb+. Derudover er det en god idé at installere et komprimerings-plugin (vi bruger selv ShortPixel).
  2. Du har valgt for billig en hosting-udbyder så din server er langsom. Mere lige nedenunder 🙂
  3. Ingen caching. Det er så lavthængende frugt at plukke, at der ikke er nogen undskyldning. Benytter du WordPress slipper du endda for det tekniske besvær og kan blot installere et plugin til at cache dine sider.

Med googles gratis værktøj “Pagespeed Insights” er det faktisk en af de mest ligetil områder på dit website, at forbedre. Du finder værktøjet her:

https://developers.google.com/speed/pagespeed/insights/

Grunden til at det er ligetil skal findes i at Googles værktøj simpelthen fortæller dig direkte hvilke parametre du kan forbedre dig på. De linker sågar til artikler om hvordan du gør.
På trods af sin enkelthed, er der rigtigt mange som aldrig gør noget ved disse issues, selvom det ligger lige til højrebenet.

Vælg din hosting-udbyder med omhu

Der er mange der forsøger at springe over og spare penge på deres hosting, fordi der findes udbydere der kan give dig et webhotel helt ned til 10,-DKK/måned. Det er også fint hvis du hoster et privat site eller din egen blog, men er det en kommerciel side er det altså ikke her du skal springe over.

Der er enormt mange point at hente i den lavthængende frugt det er at betale for en hosting-udbyder som har en VIRKELIG hurtig server med en opdateret version af PHP du kan muntre dig på. Det betyder nemlig i sidste ende at dine sider indlæses betragteligt hurtigere og det er noget google belønner – eller giver dig hug for, hvis din side er langsom.

En rigtig god og hurtig server kan købes for ned til et par hundrede kroner om måneden, og det er virkelig en udgift som er givet godt ud.

Website design – ja det er en faktor 🙂

Website-design er én af de ranking faktorer som man aldrig rigtigt taler om. Men faktisk har det stor indflydelse på page rank (og i mange tilfælde også en indvirkning på dine betalingskanaler).

Når man tænker lidt over det, så giver det egentlig ganske god mening. Der er naturligvis stor værdi i at have website, som er nemt at benytte og navigere, og præsenterer information på en overskuelig måde.

Dette er Google klar over og det giver derfor point at have et site der opfylder disse krav.

Søgerobotten er dog – stadigvæk – kun en maskine og kan derfor kun aflæse disse ting ud fra kontekst, som styling af dit website. På et teknisk niveau indeholder det også din opsætning af HTML, selvom det ikke bidrager direkte til det visuelle design.

Nogle af de ting som man får point for er:

  • Let tilgængelig navigation
  • Store, synlige og let genkendelige knapper
  • Mobilvenligt site (mere om dette i næste sektion)
  • Usability; “tilgængelighed”
  • Søgning
  • Form(e)

Især at have et mobilvenligt site er enormt vigtigt i dag, og har været en stor faktor siden starten af 2015.

Den nemmeste måde at imødekomme alle disse faktorer på én gang, er at benytte et CMS. WordPress, som jeg har nævnt flere gange, er blandt de mest populære.
Hvis du vælger at gå dén vej, er det vigtigt at du vælger et moderne og optimeret tema.

Det kan ofte sagtens svare sig at betale for et premium-tema hvor udviklerne har tænkt alle de nødvendige elementer ind i designet, lige fra mobil-design til let-genkendelige knapper. Ligesom med hosting udbyderen, er det penge som er rigtigt godt givet ud.

SSL Certifikat

Hvis ikke du er bekendt med udtrykket “SSL” så kan du måske genkende ‘hængelåsen’ øverst til venstre i din adresselinjen. Her på growthor.dk har vi certifikatet. Det er et teknisk certifikat som kører på https:// protokollen, og betyder at din forbindelse til den pågældende side er krypteret – eller på dansk: Meget sikker.

Siden 2014 har SSL certifikatet været en medfaktor i Googles PageRank algoritme. Vi anbefaler på det kraftigste at du får dette installeret så hurtigt som muligt.

Det er overhovedet ikke svært at installeret et SSL certifikat. I langt de fleste tilfælde er det en fuldt automatiseret process, som de fleste hostingudbydere tilbyder. Mange dygtige hostingudbydere, tilbyder endda at du kan installere et SSL certifikat ganske gratis.

Vi kan tilføje at Google har løftet sløret for at de i løbet af kort tid vil lave en opdatering i deres Chrome browser, som betyder at på alle sider som ikke har et SSL certifikat, vil du en sikkerhedsadvarsel i din browser. Det er altså noget der kan skræmme mange besøgende væk fra din side!

Kobling med Google Search Console

Mens dette punkt ikke har nogen direkte indflydelse på din sides placering, så er det alligevel rart at vide noget om.

Google Search Console (tidligere webmaster tools) er nemlig et værktøj du kan koble til dit website – og faktisk også din Google Analytics konto!

Det er et værktøj som giver dig en enorm indsigt i en række forskellige parametre på dit website, heriblandt organiske søgedata. Du kan også trække en statistik over 404 sider, se hvor mobilvenlig din side er, og meget mere.

Det eneste det kræver for at komme igang, er at du har en Google Konto, og besøger følgende adresse:
https://www.google.com/webmasters/tools/home?hl=en

Hvis det er første gang du besøger sitet vil du formentligt møde et tomt skærmbillede med knappen “Add a property” øverst til højre.
Klik på denne og følg guiden for at koble dit website til din Google Webmaster Tools konto.

 

Off-page SEO

Den anden halvdel af SEO består af “off-page” elementer; ting som ikke foregår på dit website.

Det lyder måske mærkeligt men nogle af disse kan du stadig have en vis kontrol over.

Backlinks

I første omgang lad os tale om Backlinks.

Backlinks er blot et term for links som kommer udefra og kommer ind på din side. Husker du sektionen om eksterne links? Backlinks er det udtryk man bruger, når man får indgående links, fra et andet site. Så når vi hos growthor linker til google, så kalder vi det et eksternt link. Men hos google kalder man det selv samme link et backlink, fordi det er et indgående link.

Grunden til at backlinks er vigtige er simpel. Indholdet på den eksterne side påvirker relevansen for det eksterne link og derved værdien for dit site. I værste tilfælde kan det betyde at man får rigtigt mange “dårlige” links, i et forsøg på at nedprioritere ens website.

Det kan altså lade sig gøre både at få gode sunde links, men desværre også at få irrelevante, dårlige links udefra. Derfor er det vigtigt at du holder dig opdateret, og nægter kendskab til de dårlige. Det kommer der mere om, lige om lidt!

Du har sikkert hørt folk tale om at have en “backlink strategi” eller være en del af et “backlink netværk”. Hvorfor gør man det?

Det er et udbredt fænomen som mange SEO virksomheder tilbyder, så lad os gå lidt i dybden med hvad de egentlig er.

Et backlink netværk er basalt set en konstruktion af sites som har en tæt og velfungerende ekstern linkstruktur imellem hinanden. Det kan også være en håndfuld nichespecifikke sites, som egentlig ikke linker til hinanden, men har samme ejer(e).

Det kan være de alle begynder at placere sig i toppen af Google fordi det virker som ekspertartikler med god viden om emnet, samt de formentligt også er både nye og opdaterede.
Et sådant netværk kan bestå af både rigtige, men desværre også falske sites. Der er i nogle tilfælde hele websites som bliver oprettet, ganske vist med rigtige artikler og godt indhold (oftest vil de dog på et ‘falsk site’ være kopierede artikler), med det ene formål at linke til andre sites i netværket.

Fidusen er at de som ejer backlink netværket, sælger links til nye websites. Det kan virke som en rigtig god idé, da dette linknetværk tydeligvis har høj placering og sunde links. Med andre ord, ser det utrænede øje ikke andet end god forretning og hurtige top placeringer på Google.

Problemet opstår dog når netværket vokser. Man kan ikke undgå at komme længere og længere væk fra det, eller de, emne(r) som de første websites omhandlede. Det betyder at jo større netværket bliver, jo ringere bliver værdien ofte. Det er ikke altid tilfældet men næsten altid.

Det kan være man som udgangspunkt tænker “stort netværk, dét må jeg være en del af!”. I virkeligheden bør man måske kigge efter mindre netværk.

I store og veletablerede backlink netværk kan det endda være at de har scoret sig en fornuftig domæne autoritet, måske på tværs af brancher. Og det er især på grund af dette at jeg påpeger det utrænede øje. Det kan være en god idé at finde ud af hvor høj en domæne autoritet et netværk har, før man melder sig ind.

Lad mig uddybe problemstillingen.

Det er altså et spørgsmål om tid, før et link netværk går fra at være sundt, med gode links, til at de bliver markeret som spam og pludselig er det hele ingenting værd.
For at en backlink strategi skal virke – og det kan de bestemt -, er det ultra vigtigt at de som ejer det, ikke lukker hvilke som helst websites ind i netværket. Man bør i stedet have flere netværk og holde dem adskilt, specifikt til én niche.

Personligt fraråder jeg at man deltager i et backlink netværk da det kan være svært at gennemskue værdien af det. Det er i øvrigt sjældent at man kan få oplyst hvilke sites der er i et netværk, før man betaler.
Mens man i bedste fald risikerer lynhurtigt at placere sig som nummer 1, så risikerer man også at skade sin domæne autoritet. Det kan tage længe at komme sig over skaden, også selvom man melder sig ud af netværket.

Her er jeg stor fortaler for udtrykket “slow and steady wins the race”.

Fjern negative backlinks

Skulle det ske at nogen er ude efter dig og forsøger at de-ranke dit website, så fortvivl ikke. Du kan nemlig godt gøre noget ved det. Som tidligere nævnt, vil det ske ved at ét eller flere sites forsøger at kvæle dig i dårlige links.

Først skal du naturligvis finde de links det handler om. Det kan du bruge diverse værktøjer på nettet til. Et glimrende eksempel på et sådant værktøj er semrush.com.

Men faktisk tilbyder Google Search Console også denne indsigt – så se at få det oprettet med det samme. Her er linket igen, hvis du har fået smidt det væk: https://www.google.com/webmasters/tools/home? 

Når du har fundet et link du ikke ønsker til dit website, så besøg først deres website og se om du kan finde kontaktoplysninger.
Kontakt dem i en høflig tone og bed dem fjerne linket.

Hvis de ikke velvilligt ønsker at fjerne eventuelle links, eller endda forsøger at få penge for det, så fortvivl ikke. Du kan stadig nægte de indgående links.
Det kræver dog at Search Console er koblet på dit website.

Hvis du har, vil du kunne finde en liste over indgående links og have mulighed for at fjerne dem med et såkaldt “disavow”.

Gå blot til denne side https://www.google.com/webmasters/tools/disavow-links-main og vælg den ejendom det omhandler.
Herefter skal du uploade en fil som indeholder listen over de links du ønsker google at se bort fra.

Se mere om hvordan du opretter sådan en fil her ttps://www.google.com/webmasters/tools/disavow-links-main

Det er således værdifuldt at holde øje med backlinks til din side, og konstant fjerne de negative.
Derudover er det også en rigtig god idé, hvis du via dit Analytics værktøj kan se at mange af dine besøgende kommer fra et bestemt website, at bede dette website om at oprette et link til dig.

Har du således mange samarbejdspartnere og kunder, er det en god idé at bede dem linke til dig. Som udgangspunkt vil du gerne have det som et follow link, men hvis ikke det kan lade sig gøre, så husk at nofollow også er en mulighed.

Sociale Medier

Aktivitet på sociale medier er faktisk også en faktor i din sides organiske placering på Google.

Hvis du ikke foretager dig meget på dit website men er meget aktiv på eksempelvis Facebook, hvor du poster hver dag, så kan det også være med til at drive trafik til dit website og placere dig bedre.

Bemærk dog at det ikke har noget med “Likes” at gøre, men i stedet handler om hvor aktiv du er. Hos Growthor Media refererer vi altid til denne type tal som “vanity metrics”: Det er forfængelighed der gør at man vurderer mange likes til at have en direkte effekt på bundlinjen.
Selvfølgelig er der en sammenhæng, men hvert like udgør ikke nødvendigvis en kunde. Faktisk, jo flere du har, er det mindre sandsynligt.

Uanset hvor godt det er at have aktivitet på sine sociale medier, er det dog ikke nær så godt som at placere indhold på sit eget site.

Skulle du finde dig selv i en situation som ovenstående, så anbefaler jeg at du i stedet laver dine opslag om til et lidt længere blogindlæg hvor det er muligt. Herefter skriver du en kort teaser til denne på din facebook side og indsætter et link.
På den måde vil du være aktivt med til at drive trafikken direkte fra Facebook over på dit website, samtidigt med at du konstant laver friskt indhold, hvilket belønnes med højere placering på Google.

Giver det mening hvordan tingene begynder at hænge sammen nu?

Det skal også siges, at det er en rigtig god idé at benytte Google+ selvom det ikke er ret udbredt i Danmark.
Google har nemlig besluttet at deres PageRank algoritme belønner brugere af Google+.

Der eksisterer teorier om at Google+ brugere belønnes højere end øvrige sociale medier, og mens jeg ikke kan finde konkrete beviser på dette, er jeg selv tilhænger af teorien.
Det giver mening at ejerne platformen, vil give flere point til brugere der benytter deres sociale medie, fremfor eksempelvis Facebook.

Opsummering

Puh ha. Sikke en omgang. Først; tak fordi du var med hele vejen. Jeg håber inderligt at det var det hele værd. Jeg har i hvert fald forsøgt at lægge alt jeg ved på bordet i så kort og overskueligt et format som overhovedet muligt!

I denne artikel har vi altså kigget nærmere på samtlige af de elementer der kan være med til at udgøre din placering på Googles søgeresultatside.

Vi har kigget på forskellene på on- og off-page SEO og forhåbentligt har jeg smidt en helt masse bonus informationer oveni, som du slet ikke kendte til i forvejen!

Vi kiggede også på hvilke elementer der hørte under hvilken ‘kategori’, og så håber jeg også at jeg har været med til at bygge en sund forståelse for hvad whitehat og blackhat SEO er, samt hvordan du undgår nogle af fælderne.

Er der noget du føler var mangelfuldt eller ikke gav mening? Vi tager meget gerne feedback i kommentar-feltet nedenfor! Så lover vi at skrive den om og tilføje det manglende information hurtigst muligt.

By |2018-02-05T13:50:05+00:00oktober 10th, 2017|Categories: SøgemaskineOptimering (SEO)|6 Comments

About the Author:

Med akademisk baggrund i kommunikation, parret med en teknisk nysgerrighed har Martin en farlig blanding af viden indenfor både web-udvikling og online markedsføring. Martin ynder at bruge sin fritid på at læse, dyrke calisthenics og når der er tid til det: Sparke røv i League of Legends. Med til Growthor Media har Martin bragt indgående kendskab til Google – både AdWords (SEM) og organisk trafik (SEO) – samt erfaring i web-udvikling, på det seneste med fokus på WordPress platformen.

6 Comments

  1. Ronny Voss november 7, 2017 at 5:19 pm - Reply

    VERDENSKLASSE!

    • martin november 14, 2017 at 8:23 pm - Reply

      Tak! Det sætter vi pris på 🙂

  2. Troels november 8, 2017 at 12:50 am - Reply

    Tak ???

    • martin november 14, 2017 at 8:24 pm - Reply

      Det var så lidt, Troels 🙂

  3. Sine december 11, 2017 at 10:37 am - Reply

    Tak for en meget brugbar og overskuelig artikel, Martin!

    • martin december 11, 2017 at 10:40 am - Reply

      Tak skal du have, Sine. Det sætter jeg/vi pris på 🙂

Leave A Comment