Facebook Analytics – et vigtigt værktøj til din virksomhed

//Facebook Analytics – et vigtigt værktøj til din virksomhed

Hvad er Facebook Analytics?

Facebook analytics er, som navnet indikerer, et analyse værktøj. Det er Facebooks modstykke til Google Analytics, som du sikkert kender og har implementeret på dit website, der på samme vis indsamler data som du kan bruge.
Hvis der er noget, som Facebook elsker så meget som vi gør, er det vækst. Derfor har de designet Facebook Analytics for at hjælpe med at få flere kunder ved at analysere og forstå deres adfærd på dit website. Det er beregnet til at hjælpe med at forstå en målgruppe online, såvel som offline, ved at identificere trends i de tilgængelige data.

For at gøre brug af Facebook Analytics, er det meget vigtigt at du har et facebook pixel (et stykke tracking kode) installeret på dit website. Du kan læse mere om hvad Facebook Pixlet er og hvad det gør her.

Facebook Pixelet er rygraden for Facebook Analytics da det er dét stykke koder, som identificerer brugerens Facebook session i browseren og derefter indsamler data. Du kan se Facebook Pixlet lidt som en mand du placerer på din side for at holde øje med dine besøgende, og rapportere tilbage til Facebook omkring hvad de foretager sig. På den måde kan du bedre forstå dem og give dem en bedre oplevelse.

Hvordan er Facebook Analytics forskelligt fra Google Analytics?

Det er ikke nogen hemmelighed at Facebook har enormt meget data på os som forbrugere, men hvorfor har de egentlig det?

Facebook har meget mere data på dig end Google har. Går du ind i “Målgruppe” på Google Analytics, kan du specificere demografi efter køn, alder og lokation. Selv lokationen indikerer ikke nødvendigvis hvor du bor, men blot hvorfra du har besøgt det pågældende website, og derfor hvor dataen er registreret af den cookie-baserede tracking.

Heri ligger én af de største forskelle. Google er nemlig cookie-baseret, hvilket betyder at du ganske vidst logges for hvert besøg på sitet, men det er dét. Langt de fleste danskere er logget ind i Facebook i deres browser, hvilket betyder at Facebook kan bruge den information til at anslå præcis hvem der har besøgt dit site.
Og du er givetvis logget ind på flere devices ad gangen, hvilket betyder at stopper du med at browse på din iPad og fortsætter på din computer, så følger Facebook Analytics blot med, hvorimod Google Analytics må starte forfra.

Det er altså en kæmpe fordel for Facebook at de kan følge dig på tværs af enheder, noget jeg kan afsløre der bliver snakket rigtigt meget om i ‘online marketing’-verdenen disse dage.

Hvorfor taler Growthor Media for Facebook Analytics?

Vi kan ikke sige det nok. Der er så mange fordele ved at benytte dette værktøj, at det bare er om at få det implementeret! Fordelene er bl.a.:

Evnen til at analysere din produktydelse

  • Få et indtryk af, samt øg, produktbevidsthed og ‘impressions’ fra dine Facebook-indlæg.
  • Mål om ​​dine videoindlæg når deres benchmarks ved at følge videoperspektiver, vedligeholdelse og det efterfølgende engagement.
  • Se på udførelsen af ​​dine organiske og betalte Facebook-indlæg mod hinanden.

Mulighed for at sammenligne mod konkurrenter og lignende virksomheder

  • Sæt din virksomheds præstation op imod dine nærmeste konkurrenters.
  • Find ud af, hvis følger skare vokser hurtigst, så du kan få øje på dine faktiske konkurrenter.
  • Forbedre dine indlæg ved at finde det indhold, der virker bedst for dine konkurrenter.

Evnen til yderligere at optimere dit indhold

  • Forstå hvilket indhold der deles mest og dermed fører til øget engagement.
  • Find ud af, hvornår du skal dele eller forbedre indhold ved at anerkende, hvilke dage og tidspunkter der oftest er mest engagement.
  • Opdag hvis du har indlæg, der fører til negativ feedback, såsom at blive markeret som spam eller indlæg der skjules.
  • Find ud af hvilke indlæg der driver trafik så du kan bruge det til at skabe salg på dit website.

Med Facebook Analytics ser du ikke kun den endelige interaktion, der førte til en konvertering, men også den vej, der blev taget af en person, som interagerer med dine indlæg.
Siden den store algoritmeændring er Facebook Analytics blevet redesignet, hvilket gør det til en af ​​de mest betydningsfulde opdateringer.

Hvordan kan du navigere i grænsefladen for at få det bedste ud af denne funktion? Læs videre…

Få adgang til dit Analytics-dashboard

Det er vigtigt at bemærke, at man ikke kan få adgang til Facebook analytics uden at installere Facebook pixels. Det er en god idé at give denne pixel noget tid at køre i, så det er muligt at indsamle de nødvendige (læs: nok) data. Analytics dashboardet giver dig mulighed for at få et overblik over din sides besøgende. Ved at klikke på “Aktivitet”, vil du kunne få adgang til informationer, der specifikt er relateret til tragt, køb og aktive brugere.

Fanen 'activity' i Facebook Analytics

Fanen ‘activity’ i Facebook Analytics

Det er vigtigt, at du finder ud af, hvornår din side får mest trafik. Du kan enten vælge indstillingen “sidste 24 timer” eller “for time”. I blokken “people” kategoriseres dine besøgende i grundlæggende demografiske blokke.

Overblik af Dashboardet i Facebook Analytics

Overblik af Dashboardet i Facebook Analytics

De aktive brugere kan undersøges baseret på dag, måned eller endda uge. Du kan endda pinpointe, hvor meget tid besøgende bruger på din side.

Du kan undre dig over hvorfor så mange trin er nødvendige, men de er alle til stede, for at ruste dig til at træffe en velinformeret beslutning. Den information får du nemlig kun når du tilpasser dit analytics og sporer adfærd hos dine besøgende.

Skræddersy visningen af dine Facebook Analytics data

Vidste du, at du kan angive den måde, hvorpå du får vist Analytics data i overensstemmelse med dine præferencer?
Du er helt fri til at opsætte visningen med hensyn til træk, segment og kohorter. Opsæt et segment for dine data, så du kan filtrere det ud fra de betingelser, du vil definere.

Overblik over eksisterende segmenter

Her har du et overblik over eksisterende segmenter, samt muligheden for at oprette nye

Data kan spores baseret på land, alder, køn, enhedsinfo, region, domæner eller endda trafikkilde. Mulighederne er mange.

Gem dit segment, når du har defineret det og tildelt et navn til det. Så kan du genbruge det igen og igen, og hurtigt få et overblik til sammenligning.

Du kan vælge forskellige segmenter for at analysere dem ét ad gangen. For at slippe af med et filter skal du blot klikke på indstillingen “clear segment”.

Brug din salgstragt til at spore ​​dine besøgendes opførsel

Dette er kun muligt, hvis du har oprettet begivenheder og sporer de skridt dine besøgende tager, mens de browser rundt på dit site og slutteligt køber (konverterer). Den typiske måde man ville definere en konverteringstragt, ville være baseret på en række URL’er som f.eks. din checkoutside og din kvitteringsside. Men du kan også gå i detaljen og sige at folk der er på din side i X tid, faktisk har taget det første skridt allerede dér.

Et ideelt eksempel ville være, når en besøgende tilføjer et produkt til deres indkøbsvogn, checker ud og gennemfører transaktionen ved at betale for det.

For at oprette en tragt, skal du i til venstre i Analytics-menuen vælge “Funnels” og herefter “Create Funnel”. På dansk ville det hedde en ‘tragt’.

Opret en funnel fra dashboardet

Sådan opretter du en funnel

Med rullemenuen kan du vælge en begivenhed, der svarer til et trin i din tragt, som f.eks. besøgstid

Steps som indgår i Facebook Funnel

Vælg hvilke steps der indgår i din funnel

Når du er færdig med at tilføje trinene, skal du vælge “Apply” for at få et visuelt indtryk af dine data.

Hvis du har til hensigt at bruge den pågældende funnel i fremtiden, så har du mulighed for at gemme den. Disse data vil være nyttige, når du har brug for at vide, om din leadgenerering fungerer, eller om de besøgende forlader din salgstragt.

Spor data for indkøb

Facebook Analytics leverer data, der hjælper dig med at se købstrends og indtægtsbeløb over et bestemt tidsrum. Det kan brydes yderligere ned i en rapport over køn og alder hos kunderne.

Facebook Analytics-værktøjet er bredt, med mange funktioner, som ikke kan forklares i èt enkelt indlæg. Vi er her selvfølgelig for at hjælpe jer så meget som vi overhovedet kan, så udover de nævnte funktioner kan vi også hjælpe med:

  • Følge dine kunders adfærd, overvåg lead-konvertering og i tilfælde, hvor vi opdager at besøgende falder fra, går vi tilbage til tegnebrættet på dine vegne. Herfra vil vi besøge det trin, hvor de besøgende falder fra, for at optimere det for flere konverteringer.
  • Analysere adfærd hos grupper af besøgende ved hjælp af kohorterens rapporter. Et eksempel ville være en besøgende, der sender en lead-formular ved deres første besøg. Disse data vil blive brugt til at optimere livstidsværdien og vedholdelsen af den pågældende kunde.
  • Bruge percentil-rapporterne til at fastslå de mest aktive brugere. Det er de besøgende, der foretager de højeste køb. Herefter kan dine betalte annoncer være rettet mod at nå ud til dette segment.

Konklusion

Facebook Analytics er et værktøj, der, hvis det bruges godt, vil hjælpe virksomheder med at træffe velinformerede beslutninger baseret på analysen af ​​de besøgendes adfærd.

Hos Growthor Media er vi passionerede for virksomhedsvækst via Facebook. Det er derfor, vi har ansvaret for at skarpt overvåge dine Facebook-kunders adfærd og skræddersy vores strategier til at opnå det maksimale salg.

Vil du have vores hjælp til at smøre din facebook maskine? Så udfyld formularen nedenfor

By |2018-02-21T10:28:56+00:00februar 20th, 2018|Categories: Facebook|0 Comments

About the Author:

Med akademisk baggrund i kommunikation, parret med en teknisk nysgerrighed har Martin en farlig blanding af viden indenfor både web-udvikling og online markedsføring. Martin ynder at bruge sin fritid på at læse, dyrke calisthenics og når der er tid til det: Sparke røv i League of Legends. Med til Growthor Media har Martin bragt indgående kendskab til Google – både AdWords (SEM) og organisk trafik (SEO) – samt erfaring i web-udvikling, på det seneste med fokus på WordPress platformen.

Leave A Comment